
🌲 Hekse og Troldedag – Lokale myter og havemagi
– Søndag d. 27. juli kl. 13–15
Hvilke væsner gemmer sig i det vestjyske krat?
Kom med til en eventyrlig eftermiddag i Hangaards Have, hvor vi dykker ned i lokale sagn, gamle historier og den hverdagsmagi, man kan finde i naturen. Det hele foregår ved bålet og i havens grønne kroge – med trolde, hjemmelavede amuletter og masser af fantasi.
Arrangementet er ikke uhyggeligt, børnevenligt og jordnært – og skabt til nysgerrige børn og voksne, der har lyst til at gå på opdagelse i fortællinger og naturmaterialer.
✨ Gamle historier og egne amuletter
Vi mødes ved bålpladsen, hvor vi starter med små fortællinger om lokale væsner, jætter og trolde. Historierne er ikke uhyggelige, men spændende og levende – og børnene er velkomne til at spørge og være med hele vejen.
Bagefter samler vi materialer i haven og laver vores egne personlige troldeamuletter – små, kreative symboler på mod, styrke, prutter!, drømme eller noget helt tredje. Alle amuletter laves med naturmaterialer og lidt snilde – og må selvfølgelig tages med hjem bagefter.
👨👩👧 For hele familien
Arrangementet er oplagt for familier, både med mindre og lidt større børn. Det er stille, uformelt og uden krav – og vi lægger vægt på tryghed og nærvær.
Har I særlige behov eller ønsker, så kontakt os gerne på forhånd – vi hjælper altid gerne med at finde en god løsning.
Efter aktiviteten er haven åben som altid, så I er velkomne til at spise madpakke, tage en tur i labyrinten eller gå på opdagelse i troldejagten bagefter.
🧭 Praktisk info
📅 Søndag d. 27. juli
🕐 Kl. 13–15
👨👩👧 For familier med børn i alle aldre
💸 Børn deltager gratis. Voksne: 130 kr. inkl. entré og kaffe/te
📍 Tilmelding nødvendig – via www.hangaardshave.dk
🎨 Materialer stilles til rådighed – bare mød op med nysgerrighed og åbenhed
ℹ️ Praktisk info – gælder for alle arrangementer
💳 Betaling og tilmelding:
Du kan betale entre med MobilePay, betalingskort og kontanter i haven.
Ved tilmelding til arrangementer kan du betale via MobilePay – eller kontant efter aftale.
Tilmelding: Send en sms til Diana på 23818406
Betaling: Via MobilePay til 800795 (Hangaards Have)
📅 Vejr og plan B:
Vi gennemfører arrangementerne i al slags vejr. Hvis det regner helt tosset, rykker vi indenfor i caféen – stemningen følger med!
📍 Adresse og parkering:
Hangaards Have
Fasterlundvej 15, 6900 Skjern
Tlf: 21 33 85 42
Vi har en lille parkeringsplads tæt ved indgangen og en større 150 meter væk – med plads til både biler og busser.
♿ Tilgængelighed:
Hele haven, inkl. toiletter, café, kunstudstilling og alle arrangementer, er kørestolsvenlige. Vi har højt til loftet – både fysisk og menneskeligt – og vi strækker os gerne langt for at give plads til alle.
Læs mere: hangaardshave.dk/praktisk-info/tilgaengelighed
🌍 Sprog og smil:
Vi taler dansk, hollandsk og gebrokkent engelsk og tysk – og vi er ret gode til at grine og fagte os igennem sprogvanskeligheder.
Bemærk: Tegneworkshops og børnearrangementer foregår på dansk.