Kunst & Kunsthåndværk

Hangaards Have er det perfekte sted at præsentere kunst og kunsthåndværk, da det giver værkerne en unik og naturlig ramme. Vi er glade for at kunne byde velkommen til faste kunstudstillinger i haven, hvor vi afholder fernisering med aktuelle kunstnere og skifter udstilling tre gange i løbet af sæsonen. Vores udstillinger kurateres af Mikkelsens Tegneskole og vil primært omfatte billedkunstnere med lokal tilknytning.

Udover vores udstillinger kan I også finde lokal kunst og kunsthåndværk til salg både i haven og i Caféen. Vi tilbyder smukke træ- og stenskulpturer af Peter Mosekjær, og lejlighedsvis vil der være unikke kunsthåndværk og åbne værksteder hos Mikkelsens Tegneskole, som har kontor bagerst i haven.

Mikkelsens Tegneskole er vores faste samarbejdspartner, som har etableret sig i haven i vores bjælkehytte. Tegneskolen tilbyder et bredt udvalg af kunstkurser og workshops til både børn og voksne med fokus på autismevenlig undervisning som deres ekspertiseområde. Janni Mikkelsen, den primære underviser, er en erfaren tegner og illustrator med 25 års erfaring som selvstændig kunstner og tidligere galleriejer. Hendes passion er at dele sin viden og kreativitet med andre og skabe et inkluderende og støttende miljø, hvor alle kan udfolde sig kunstnerisk.

Tegneskolen fokuserer primært på tegnekunsten i alle dens former, lige fra klassisk portrættegning med blyant på papir til tegneserier, digital tegning og tatoveringskunst. Lejlighedsvis trækker skolen på sit omfattende kunstneriske netværk og arrangerer større events med forskellige temaer og gæsteundervisere.

Se flere kunstnyheder fra haven her

Translate »